Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!
Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!
Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!
Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!
Vi har 65818 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er peinoin
Vores medlemmer har i alt skrevet 2049611 indlæg i 100423 emner
1 nye indlæg i dag
Crossfit er en motionsform som har haft massiv fremgang de seneste år. Det er samtidig den motionsform, som alle elsker at hade. Og et eller andet sted, så synes jeg måske det er kørt en lille smule af sporet. Af flere forskellige årsager.
Jeg skal være den første til at indrømme, at crossfit har sine svage sider. Det mest tåbelige er, at sætte folk til at lave høj tekniske øvelser som træk og stød på tid, og med høj udtrætningsgrad. De olympiske vægtløftningsøvelser egner sig meget, meget dårligt til høje gentagelser. Også selvom vægten ofte er ekstremt submaksimal. Ligegyldigt hvor god teknik man har i de pågældende øvelser, så går den med garanti fløjten, når man skal lave gentagelse efter gentagelse under tidspres.
For slet ikke at nævne kipping pullups. For en relativt utrænet person er det at bede om skulderskader, at lave sine pullups på denne måde. Og denne dynamiske udførsel går igen i mange forskellige øvelser. I det hele taget kan det have store konsekvenser, at udføre øvelser under tidspres, da man meget nemt kommer til at gå på kompromis med teknikken.
Men når det er sagt, så har crossfit rykket sig en del de sidste 5 år. Ikke kun som konkurrencesport, men også som motionsform. Der er langt bedre instruktion i dag. Mange crossfit klubber har sågar deciderede olympiske vægtløftningshold, hvor kompetente instruktører underviser i korrekt teknik. Jeg fornemmer også, at der tages bedre hånd om utrænede, så de ikke bare får lov at tåge rundt, og være til potentiel fare for sig selv.
Man kan sige rigtigt meget skidt om crossfit, men jeg synes også der er positive aspekter ved crossfit som er værd at nævne. For en motionist, som ikke har intentioner om at maksimere hverken styrke, hurtighed eller kondition, så er crossfit en ganske glimrende motionsform, hvis man gerne vil i all-around god form. Det giver en fin blanding af muskelmasse, styrke, hurtighed og kondition. Det er i princippet ikke meget anderledes end klassisk cirkeltræning. Et langt stykke af vejen er det gammel vin på nye flasker.
Jeg forstår godt, at mange er bekymrede for skadesrisikoen ved crossfit. Det er ikke den bedste motionsform, for folk der aldrig har dyrket fysisk træning før. Det kræver en vis grundform, og en god teknik i en lang række øvelser. Men det er i princippet ikke motionsformens skyld. Det er fordi dem som har været med til at udbrede crossfit har solgt det forkert. I starten blev crossfit på det nærmeste ophøjet til at være bedre end klassisk vægttræning, hvis man ville være større og stærkere. Hvilket selvfølgelig er det rene idioti. Og det er endnu mere idiotisk at sætte utrænede til at lave krævende WOD’s. Men det er som sagt ikke motionsformens skyld.
Det minder lidt om det korstog som mange HIT tilhængere førte imod olympisk vægtløftning i 80’erne. Arthur Jones, maden som opfandt Nautilus maskinerne, var forgangsmand for dette korstog. Olympisk vægtløftning blev pga. de ballistiske bevægelser udnævnt til at være noget af det mest tåbelige og skadesfremkaldende man overhovedet kunne lave indenfor styrketræning. Det var helt klart en del af markedsføringsstrategien i forhold til HIT træning på Nautilus maskiner, hvor det hele handlede om langsomme kontrollerede bevægelsen udført til failure. Men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at Arthur Jones selv troede på det. Sagen er dog den, at den menneskelige krop er skabt til ballistiske bevægelser. Hvis alt skulle foregå langsomt og kontrolleret, så skulle vi fraholde os fra at både løbe og hoppe.
I det hele taget er det et meget generelt problem indenfor fitness industrien. At alle har et behov for at pege fingre af folk som træner anderledes. Da WSB systemet vandt indpas indenfor styrkeløft, så gik der ikke lang tid før alle de tids testede klassiske metoder blev disset ud over alle grænser, som værende både ineffektivt og tåbeligt. Sjovt nok var mange oldschool styrkeløftere meget stærkere end mange af WSB løfterne i deres tåbelig 3-lags dragter.
Ross Enamait lagde for nylig en meget god video op, som netop omhandler det emne.
http://www.youtube.com/watch?v=VDUF1AjNYzQ
Jeg synes han har en ekstremt god pointe. Hvorfor pege fingre af dem som træner anderledes? Hvorfor ikke fokusere energien på alle de mennesker som overhovedet ikke træner, og som burde træne?
Ja, visse træningsformer er bedre end andre. Men vi er alle sammen individer, og vi bliver motiveret af forskellige ting. Hvorfor ikke bare sætte pris på at folk får lettet røven fra sofaen, og får dyrket noget motion? Det må være det primære.
Og så må jeg krybe til korset. Jeg implementerer selv elementer fra crossfit i min træning, fordi jeg grundlæggende hader kardiovaskulær træning, og her er crossfit lignende træning et acceptabelt alternativ.
14. mar 2014, 19:37