Nu er der jo utroligt mange faktorer for muskelvækst, eller bibeholdelse af samme under cut. Eksempelvis mener denne artikel, at det er vigtigere med høj volumen for at påvirke proteinsyntesen. Hvis de har ret, kan vi passende teoretisere om at det samme gør sig gældende for at bevare muskelmassen under cut.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20711498Dette link fortæller at den totale volumen er vigtig ift det hormonelle respons i forbindelse med styrketræning. Igen, dette er en vigtig faktor ift muskelvækst
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19855324Dette link konkluderer, at der for utrænede over en periode på ti uger ikke er nogen forskel på hormonel træningsrespons, om man har pauser på 1 eller 2½ minut, men at de, der havde lange pauser havde største muskelvækst (Fordi de brugte mere vægt?) - Dette link er dog ikke særligt godt, fordi der ganske enkelt ikke har været nok deltagere til at de kan sige noget generelt. Forskellene er simpelthen ikke store nok.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19077743Og sådan kan man blive ved, og ved, og ved...
Hvad ender det ud med? Tjah, man kan i hvert fald se, at høj frekvens og volumen er bedre for hormonresponset, men det bliver på bekostning af vægt og evt. udmattelsesgrad pr gang.
Konklusionen bliver i sidste ende, at det bedste er regelmæssig træning med en kombination af både tung træning og høj volumen, hvor hele kroppen trænes igennem mindste 1 gange om ugen, tilsyneladende gerne flere gange. Resten handler nok om personen selv, hvad man synes er sjovt og motiverende, og hvad der får en til at arbejde hårdt.
Hvor har man dog hørt det før?