I alt: 1142
Medlemmer: 2
Skjulte: 0
Gæster: 1140
Hej Legend, kan du fortælle lidt om dig selv?
Hej MC.
Det er rart at være en legende – og i endnu højere grad en levende én af slagsen.
Jeg må dog sige at jeg synes det har taget lidt for lang tid før jeg blev spurgt om jeg ville interviewes – jeg synes helt klart at jeg er en af de mest interessante brugere på siden. Jeg er faktisk lidt stødt over at det har taget så længe.
Jeg hedder Christoffer og kommer oprindeligt fra Hillerød. I 1999 flyttede jeg til Nørrebro, hvor jeg har boet lige siden. Jeg er født i Lillerød i 1979, så motoren har gået et par kilometer efterhånden. Jeg bliver bachelor i Lingvistik med tilvalg i retorik til sommer, hvorefter det er min plan at tage en kandidat i Sprogpsykologi ved KU. Som man forhåbentlig kan læse både i min log, men også i de (meget få) seriøse indlæg jeg får skrevet, har sproget altid været en af mine største interesser. Jeg arbejder desuden som Kørselsleder hos et af Danmarks største distributionsfirmaer, et job jeg har haft i 11½ år.
Som 7-årig startede jeg med at spille badminton, og det fortsatte jeg med til jeg var omkring 15-16 stykker hvor jeg startede en smuk karriere i basketball. For lille og for dårlig til spillet (var trods alt 7-8 år bagefter de fleste) lærte jeg at leve af hjerte, vilje og fysik. Et par år senere blev jeg slæbt med ned i et center i Hillerød af en god ven, der var begyndt at træne under et highschool-ophold.
Træningen dengang bestod af en smule pulldowns, ingen bentræning (jeg ville jo ikke være langsom når jeg spillede basket) og så ellers pec-deck og smith bænkpres for resten af pengene. Ikke noget der for alvor gav noget (men dog nok til at jeg var større end de fleste), men frøet var plantet.
Da jeg var omkring 22 havde jeg en større kontrovers med en basketballtræner og den endelige konsekvens af det blev at jeg stoppede som aktiv spiller og træningen røg også på hylden.
Vi er henne omkring 2006 før en anden ven spørger om vi ikke skal starte sammen i FW. Der går dog under to måneder før han ikke gider træne med mig mere, da jeg er blevet ”for seriøs”.
Jeg begyndte også at spille basket igen og begyndte at lege med hjemmelærte olympiske løft, plyometrisk træning og andet der kunne hjælpe mig. I 2007 startede jeg min første log (på et britisk site) og mine daværende løft var 110kg bænk, 120kg squat og 140kg DL – jeg tør dog ikke tænke på hvordan min form var eller hvor dybe de squats var.
Over de næste par år bliver min træning mere og mere struktureret, da jeg er ret passioneret omkring at tilegne mig ny viden. I efteråret 2009 beslutter jeg mig for at skifte til The Gym – en beslutning der har betydet utroligt meget for mig. Med hjælp fra en masse af de andre folk der træner der og ikke mindst Bertel der ejer stedet, har min træning nået helt nye højder.
Hvorfor begyndte du at træne og hvordan har din træning udviklet sig gennem årene?
Som tidligere nævnt, var det primært fordi en ven var begyndt at træne lidt i USA. Jeg kan ikke helt huske mine egentlige tanker om det (det er trods alt små 15 år siden), men det blev ret hurtigt også en social ting. Et fast holdepunkt i hverdagen og en god måde at bruge tid med min daværende træningsmakker.
Gennem de sidste par år har jeg prøvet mange forskellige ting af, men alt sammen efter nedenstående filosofi.
Jeg løb maraton i maj 2010 og har dyrket CF, yoga og forskellige former for vægttræning sideløbende. Jeg nægter at putte mig selv i en eller anden form for kasse og søger altid efter måder at blive stærkere/hurtigere/mere udholdende eller noget lignende på. Min vægttræning er dog altid baseret på meget få basisøvelser, ofte under 5 øvelser pr træningspas og altid struktureret som enten full body eller upper/lower split. Jeg kan dog snildt finde på at træne hele kroppen igennem 4-5 dage om ugen, hvor jeg bare arbejder med forskellige bevægelsesmønstre. Overordnet set tænker jeg mere i bevægelsesmønstre og planer end i muskler.
Lige for tiden følger jeg Wendler’s 5/3/1, ofte krydret med en CF inspireret finisher. Jeg er desuden meget glad for de forskellige stærkmands-torturintrumenter vi har i The Gym – Prowler, slæde, farmerwalk håndtag og sandsæk. Det er både sjovt og hamrende effektivt legetøj.
Som supplement til det dyrker jeg atletik en gang om ugen. Sprinter og spring er en fantastisk måde at bevæge sig på og med til at holde en atletisk. Når det bliver sommer håber jeg på at komme lidt ud og lege – enten på stranden, i skoven eller andetsteds. Træning i det fri er dejligt. Jeg har tidligere løbet Evolutionrace (http://www.evolutionrace.dk) og håber på mange flere ture op til den hyggelige legeplads, der er frit tilgængelig. Hmmmm. Måske jeg skulle tage forbi til Winter Challenge i februar…
Anyways, selvom jeg hader ordet så kan jeg ikke rende fra at jeg træner funktionelt. Ikke funktionelt som i: squats på BOSU bolde, men funktionelt som i: funktion over form. Jeg træner ikke for at have store guns (bonus fact: mine guns sniger sig kun over 40 med pump), men derimod for at være bedre forberedt på livet.
Træning er GPP for livet.
Da jeg trænede i kommercielle centre fik jeg tit folk til at stoppe og glo, og det sker faktisk stadig med jævne mellemrum at folk spørger hvad jeg har gang i/griner af mig. Det generer mig dog ikke, jeg træner for min skyld og fordi jeg nyder det.
Jeg kan godt gå rundt og blive lidt træt af at se de voldsomme mængder af ”hvor mange isolationsøvelser skal jeg have til xxx muskelgruppe” eller ”er 5x5 bedre end 3x8?” emner på diverse internetfora. I virkeligheden vil forskellen på de to være minimal, hvis der overhovedet er en. Når træningen og forståelsen for denne er på det niveau, så er der vigtigere ting at bruge sine tanker på. Jersey Shore eller Paradise Hotel f.eks. Videre ud af den tangent, hvorfor har folk så travlt med at træne så avancerede programmer som muligt? Jeg ville ønske at jeg var begynder, så jeg bare kunne køre noget helt simpelt som Rippetoe’s Starting Strength og bare banke derudaf. Der er absolut intet galt i at være begynder – det er den bedste tid nogensinde. Hvorfor er det at folk kaster sig over Sheiko og pis og lort når de ikke engang kan squatte kropsvægt? Med simpel lineær progression og godt med mad, kan alle nå til 1.5x BW squat på et års tid. Det er sgu ikke atomfysik.
I stedet rutinehopper folk sig vej fra HST til ”Større arme…” indtil de efter 3-5 måneder finder ud af at det er meget bedre at lave deres eget program. Jeg ville ønske at jeg kunne sige jeg selv var klogere, men det var jeg ikke. Til mit forsvar skal det dog siges at da jeg begyndte at træne havde vi ikke internet (I know – lol), og derfor havde vi kun ”ham den store i centeret” at lytte til. Hvis jeg bare havde haft en kompetent instruktør til at vise mig en god håndfuld basisløft dengang, så er jeg faktisk temmelig sikker på at mit liv ville have formet sig helt anderledes.
Det var lige et sidespring, men det er ikke sjovt hvis MC skal bestemme det hele.
Hvad er dit primære mål med træningen?
I en tidligere log stod følgende: Leaning up a bit. Repping 150 on squats/deads. Repping 110 on the bench. Get all the b1tches. World domination.
World domination lyder stadig udmærket, men alle de andre mål er egentlig nået.
Min træningsfilosofi har desuden udviklet sig en smule gennem årene og emnet interesserer mig meget, så jeg vil prøve at gøre det kort.
Zombieinvasion. Mit primære mål er at give mig selv det bedst mulige udgangspunkt når zombierne kommer. Så tænker du sikkert ”han har tabt småkagerne” og måske har jeg, men tænk over det. Jeg træner for at stå bedst muligt i en situation hvor civilisationen er brudt sammen og det handler om overlevelse. Jeg kunne også vælge den lidt mere sælgelige forklaring at jeg træner for at være bedst muligt forberedt til min sport (jeg har dog ingen sport lige pt.). Træning skal altid have til formål at øge styrke, bevægelighed og eksplosivitet. At gøre en mere atletisk.
Af samme årsag har jeg et lidt ambivalent forhold til sådan noget som straps. Jeg kan til en hvis grad godt se at de har en rolle, og jeg bruger dem da også selv lejlighedsvis, men jeg kommer aldrig til at være en af dem der bruger straps til en hel træning. Men det betyder ikke at jeg ser ned på folk der bruger dem. Flere af dem jeg træner med har nogle helt andre forudsætninger for og mål med deres træning. Jeg synes at stemningen og blandingen af folk i The Gym er med til at inspirere mig til at blive stærkere og hurtigere og mere fit. Hver eneste dag.
Mine mål med træningen er altså primært funktionsbaserede. Dertil kommer en god sjat mentalt helbred. Det giver mig fred i mit hoved på en måde, som intet andet har kunnet gøre. At påstå at der intet æstetisk er i det overhovedet ville dog være at strække den en smule, men det betyder ikke det helt store for mig. Jeg var fint tilfreds med den krop jeg havde for 3-4 år siden og jeg har ingen ambitioner om noget særligt udseendemæssigt (mnaaaaah – det skulle da lige være store ben!).
Hvad er din stærkeste, og svageste side?
I træningsmæssig sammenhæng er mit største problem at jeg ikke er så god til at koncentrere mig om en ting af gangen. Det ledte til at jeg i 2010 debuterede både som maratonløber og styrkeløfter. Det er dog ikke udelukkende en dårlig ting i min optik – i hvert fald ikke så længe man ikke finder på noget direkte dumt (læs: som f.eks. at løbe maraton). For mig som hobbystyrkeløfter betyder det tusind gange mere at være i stand til at gå op på 5. sal hvor jeg bor, eller spille basket med gamle venner en eftermiddag, end 10 kg ekstra i squatten. Jeg brænder for at blive stærkere, men ikke for enhver pris.
En af mine stærkeste sider er helt klart psyken. Jeg stiller ret store krav til mig selv både i mit civile liv og når jeg træner. Jeg opererer hele tiden med tre forskellige målsætninger for både karriere, træning og personlig udvikling – en kort- en mellem- og en langsigtet. Jeg er vant til at have succes og succes bygger selvtillid, der så igen avler mere succes.
Det skinner dog ikke i øjnene i træningslokalet, hvor jeg ofte er meget afslappet og social. Nogen ville fristes til at sige at jeg snakker for meget, og nogen ville mene at de har ret. Who cares?
En klog mand har engang sagt ”train to succeed, not to failure”. Jeg har glemt hvem det er, men jeg kan godt lide tanken. Bare fordi man brænder for noget betyder det ikke at man skal give det alt hvad man har hver eneste gang. Til tider vil det træningspas man får mest ud af være det man springer over. Jeg har gennem mange år bokset med en ”mere er bedre”- mentalitet, men har efterhånden fået bedre forståelse for hvornår jeg skal tage det stille og roligt og hvornår det er game time.
Efter jeg løb maraton i slutningen af maj 2010 gik der små 4 måneder før jeg holdt mere end to sammenhængende hviledage. Det er ikke hardcore – det er dumt. Retrospektivt kostede det mig nok en måned eller to med status quo. Man lever for at lære.
Mit klart stærkeste løft må være military press – jeg ved ikke om jeg har et løft jeg er decideret svag i. Mit dødløft trænger til arbejde formmæssigt, men styrkemæssigt er det nogenlunde afbalanceret. Det bedste jeg kan komme op med må være bænkpres. Jeg har i mange år ikke rigtig steget nævneværdigt i bænk, da jeg i lange perioder slet ikke bænkede. Derfor kan jeg nu kun bænke omkring 1.3x mit military press. Overordnet set er giver military press mere mening som styrkemarkør for mig end bænkpres, men som styrkeløfter er det jo desværre ikke rigtig mig der vælger disciplinerne.
Har du nogle personer du ser specielt meget op til?
Matt Wichlinksi (http://www.tssathletics.com) er et bæst. Vanvittigt stærk og atletisk.
Ron Artest (basketballspiller fra L.A. Lakers) – en spiller med et hjerte og en intensitet der kan matches af få.
Der er mange flere, men det virker lidt fjollet at komme med en lang liste. Jeg ser nemlig op til rigtig mange mennesker. Jeg havde engang en basketballtræner der sagde noget i stil med ”det er din skyld hvis ikke du kan tage én lille ting med fra alle dine trænere” (han sagde det dog på meget amerikansk) – det forsøger jeg at overføre til mit liv. Jeg prøver at lære en lille smule af alle mennesker jeg har kontakt med, og på den måde kan man sige at jeg forsøger at se lidt op til alle jeg har kontakt med. Nogen gør dette en del nemmere for mig end andre. Nogen gør det decideret umuligt – i hvert fald med mit nuværende livssyn.
Alle mine nærmeste venner ser jeg utrolig meget op til uden undtagelse – herunder selvfølgelig min kæreste og den del af min familie jeg har regelmæssig kontakt til. Det er alle mennesker der inspirerer mig i hverdagen og udvikler mig som person. På mange måder er træningen jo også med til at udvikle mig som person. Jeg sætter mig selv mål og jeg udfordrer mig selv – jeg skaber mig erfaringer som ikke kan købes. Følelsen af at sætte ny PR i squat, lyden af bifaldet gennem Københavns gader til CPH maraton, støtten fra nære og knap så nære venner under løbet, varmen fra spotlightet på det lille betonpodium i Tårnby. Ingen af disse oplevelser ville jeg være foruden.
Hvordan havnede du på bb.dk og hvad har det betydet for din træning?
Ironisk nok havde BB.dk større betydning for min træning før jeg registrerede en bruger end efter. Det kræver en forklaring: Jeg fandt The Gym ved at lurke på BB.dk over et halvt år før jeg oprettede en bruger. Da jeg endelig oprettede en bruger var det primært fordi en stor del af The Gyms medlemmer har brugere herinde og det er rart at kunne følge med i deres træning. Det har jo så medført at jeg har skabt kontakt til en del andre brugere. De fleste af dem er dog idioter.
Som tidligere nævnt har jeg ført online log siden efteråret 2007, så jeg kendte alt til udbyttet af en sådan.
Du stillede for nyligt op til TSK cup, og klarede det ganske udmærket. Er det en sportsgren du har tænkt dig at gøre dig yderligere i, og er der evt. nogle stævner på tapetet i fremtiden?
Der er Nordland til sommer og så er der TSK igen til efteråret. Jeg regner med at fortsætte som styrkeløfter et godt stykke tid endnu. Vinderen i min klasse til TSK viste jo tydeligt at alder ikke er nogen hindring (han var 50).
Du er kendt som den stumme (men stærke) mand på Biiver’s træningsvideoer. Hvordan blev du castet til den rolle, og er det noget der har kastet flere roller efter sig? Og er det noget man kan score på i byen?
Sjovt at du siger det, for uden at have snakket med dig om spørgsmålene til dette interview har jeg fået at vide at Biiver har været i kontakt med min manager. Jeg kan desværre ikke afsløre mere.
Man får dog masser af opmærksomhed i de Københavnske gader af at være moviestar. Jeg ved ikke om man kan score mere eller mindre på det i byen. Det har aldrig været et problem og jeg har desuden en kæreste for tiden. At dømme ud fra min fanskare på BB.dk er det dog primært mænd der fascineres af den slags.
For resten synes jeg det er sødt at du er imponeret over at jeg står med 60kg på ryggen.
Kan du prøve at beskrive en typisk trænings- og offday?
Træningsdag:
Jeg står typisk op mellem 11 og 14 – over ti års natarbejde har gjort at jeg har det bedst med at sove lidt længe. Jeg spiser morgenmad og forudsat at jeg ikke har undervisning pakker en taske og cykler til The Gym. Når jeg er færdig med at træne cykler jeg hjem og bader og spiser og gør mig klar til at tage på arbejde. Eller det vil sige… Når jeg er færdig med at træne bliver jeg som regel hængende en halv times tid for lige at sludre. Jeg tager hjemmefra omkring kl. 21.
Når jeg ikke har ferie fra skole ligger mine offdage ofte på skoledage, så der står jeg op nogenlunde samtidig (medmindre min undervisning ligger tidligt), tager på uni, bliver klog og tager hjem igen. Det er egentlig ret kedeligt. Der er ikke plads til vildt meget udenomsfnidder når man skal jonglere fuldtidsarbejde, studie, træning og kæreste. Der skal jo også være tid til lektier og til at sidde og have det vildt over mig selv. Under semesteret læser jeg sjældent det vilde, men i ferierne læser jeg så meget som jeg nu lige kan få tid til.
Hvordan ser din kost ud – er det noget du går meget op i, eller tager du den på gefühl?
Det tager jeg meget stille og roligt. Jeg har en rimelig god idé om hvor mit vedligehold er tæller udelukkende kalorier for sjov. Jeg tænker over hvad jeg spiser hvis jeg er ude, men jeg lader mig ikke begrænse socialt på nogen måde. Jeg har desuden en svaghed for kager. Jeg forsøger dog at time min kost omkring min træning.
Min standardkost er dog rimelig ren i det store hele og når jeg spiser lidt mere beskidt er det som oftest ting med gode råvarer. Det kunne eksempelvis være hjemmelavet chilimayo eller bearnaise eller chokolademousse. Jeg forsøger at undgå ting der er alt for forarbejdede.
Årstiderne er så elskværdige at de kommer og leverer en kasse til mig hver uge. Den ene uge får jeg frugt, grønt og lidt kolonial til 4-6 personer og den anden uge grøntsager til 3-5 personer. Jeg vil skyde på at jeg spiser i hvert fald et kilo frugt og grønt om dagen.
Så på trods af at jeg ikke tæller kalorier og følger kostplan, ser det rimelig fornuftigt ud.
Hvad er din livret?
Sushi er et godt bud, men jeg er også glad for en god bøf. Jeg er faktisk i det hele taget meget glad for mad. Foie gras er også en dejlig ting, tunbøffer, guacamole, mangosalsa, chokolademousse, lasagne, peanubutter & banan sandwiches, rosiner, chokoladeis, og hjemmelavet burger er andre favoritter. Jeg kunne snakke i timevis om mad. Mad er virkelig dejligt. Indisk mad er også lækkert. Røræg med cheddar, frisk frugt med Skyr… Jeg bliver sulten nu. Damn you MC.
Indtager du nogen kosttilskud?
Ikke det store faktisk. Jeg har prøvet stort set alle kosttilskud der findes, men har også fundet ud af at det (for mig) er spild af penge. Jeg spiser lidt fiskeolie og D-vitamin når jeg husker det og ellers er det proteinpulver og noget kulhydrat. Meget simpelt. Jeg har forsøgt et par gange med kreatin, men responderer ikke på det. Jeg har tidligere været nærmest afhængig af pre-WO produkter, men har skåret kraftigt ned på disse. Det er min helt klare opfattelse at folk bruger for meget energi på kosttilskud, der på en god dag har et minimalt udbytte. Jeg har selv haft flere forskellige proteinpulvre, for at sikre at jeg fik ”protein hele natten” og alt det der bavl. Det gør absolut ingen forskel om man tager kasein eller valleprotein før man går i seng. Det kan muligvis give en forskel hvis man har 200 % styr på ALT andet, men det er det jo de færreste der har. I det hele taget har jeg meget svært ved at tro på at hobbybuildere kan mærke nogen forskel overhovedet på andet end muligvis kreatin, men det er jo bare min mening. Heldigvis for kosttilskudsindustrien er det ikke alle der har det som mig. Der er mange der går rundt i en eller anden fantasiverden hvor de har helt styr på deres kost. Jeg vil hellere bruge mit krudt på at få styr på de grundlæggende ting, der alligevel giver 95% af resultaterne. Dedikation, tålmodighed og mad i rigelige mængder.
Hvis du kunne ændre én ting i hele verden, hvad skulle det så være?
Jeg ville ønske at mennesker generelt var mere rummelige. Der er så meget had og smålighed både i det danske samfund, men også i verden generelt. Jeg er ikke pladderhumanist på nogen måde (ville vel nærmest kalde mig selv liberalist), men jeg kan ikke forstå den menneskelige snævertsynethed der præger dansk politik i særdeleshed. Hvor filmen er knækket for personer som eksempelvis Lars Hedegaard er over min forstand. Det er sørgeligt.
Den generelle tone i den offentlige debat er også røget ned på et niveau jeg slet ikke kan magte i mit hoved.
Det værste er dog at Dansk Folkeparti får så mange stemmer som de gør. Når jeg tænker over det bliver jeg sgu ked af det.
Siden det er mit interview bestemmer jeg at jeg godt må komme med lidt mere politisk propaganda. Da jeg var i USA oplevede jeg hvor stolte de er af deres tropper. Overalt hvor man kom, fik man ikke alene 10-20 % military discount, men man fik også et ”thank you for protecting our country” med på vejen. Jeg er ikke nødvendigvis tilhænger af krig, (eller for den sags skyld modstander) men jeg mener det er vores pligt som samfund at tage os ekstraordinært godt af dem der giver deres liv til vores samfund. Jeg hører så mange historier (både fra medierne, men også fra venner) om soldater der er blevet tabt af systemet.
Hvor ser du dig selv om 10 år?
Som tidligere nævnt har jeg forskellige målsætninger, så jeg deler mit svar op i flere punkter (og vælger lidt ud hist og her):
1. Træning: om ti år er jeg stærkere end jeg er i dag, jeg er stadig aktiv styrkeløfter med et større socialt engagement i min klub. Jeg har fået STORE BEN™. Det er nærmest ikke til at sætte et mål for en total, men 650+ ser jeg slet ikke som urealistisk. Jeg er stadig bevægelig og atletisk, og er ikke stoppet med at nyde træningen heller ikke på lidt mere alternative måder.
2. Personligt: Jeg er blevet bedre til at acceptere middelmådighed og passivitet. Jeg kan ikke forstå den passivitet der præger store dele af Danmark og jeg har meget svært ved at tage folk der udviser den alvorligt. Jeg gider for eksempel ikke høre på de folk der altid brokker sig over deres arbejde (men har været der i adskillige år) – hvis det er så forfærdeligt så gør noget ved det. Jeg tror i det hele taget ikke på at være utilfreds med situationer i livet. Jeg overvejer hvorfor jeg er i en given situation og enten tager jeg mig sammen, eller også ændrer jeg på min situation. Jeg skal blive bedre til at acceptere at ikke alle er som jeg på det punkt.
3. Materielt: Jeg har fået bygget mit eget homegym. Jeg har allerede planer/skitser i hovedet af hvad jeg skal bruge og hvor jeg skal købe de forskellige ting.
Som det muligvis fremgår af mine indlæg på BB.dk er jeg ikke altid den mest diplomatiske person. Det er selvfølgelig også noget jeg arbejder med at blive bedre til. Jeg skal være bedre til at lade idioter være idiotiske og passe mig selv.
Hvem er den største gammar-nazi – Essensen eller dig selv?
Tjah den er sjov, og jeg skal prøve at lade være med at blive alt for fagnørdet.
Som udgangspunkt retter jeg ikke folk, hvis jeg godt kan forstå hvad de skriver. Der er dog undtagelser. Folk der retter andre folk og opgaver/websites eller lignende. Min egen kommatering eksempelvis er ofte mangelfuld på BB.dk (og i dette interview – go me!). Jeg ligger dog altid mærke til stavefejl – også i min hverdag. Udenfor min kærestes opgang står der lige nu ”pas på nedfaldne istapper”. Det er jo dumt – de er jo ikke farlige når de er faldet ned?
Men for at svare på spørgsmålet er det i historisk perspektiv klart Essensen, men i nyere tid (læs post-Swangate æraen) hvor hans aktivitetsniveau er dalet en smule har nye kræfter måttet træde til. Jeg forsøger dog at holde det til et absolut minimum, men synes ham og jeg supplerer hinanden fint.
9 skarpe fra skuffen:
Kylling eller oksekød?
Ko. Helst fra argentina eller Madklubben Steak. Det er gode bøffer.
Styrkeløft eller bodybuilding?
SL. Teoretisk set synes jeg dog stærkmand er mere tiltalende. Problemet er bare at man ikke engang kan deltage hvis ikke man er en 125+ kgs krudtkanon. For mig er tanken om at bruge udstyr i SL desuden fjollet. Ikke at jeg ikke har respekt for dem der løfter i udstyr, det er bare ikke noget jeg forestiller mig nogensinde bliver interessant for mig.
Regular eller light?
Regular. Men jeg har et meget begrænset forbrug af sukkerholdige produkter. Jeg drikker f.eks. kun sodavand hvis der er sprut i. Typisk er det Jack&coke. Det er en klassiker der bare ikke vil gå væk. White russians er også lækre, specielt hvis de er lavet med piskefløde eller sødmælk.
Bryster eller røv?
Bryster…. Eller røv…. Bryster. Røv. Ben. Bryster. Skæg. Røv. Bryster ?
Sommer eller vinter?
Sommer. Er dog mere til forsommeren hvor solen og de små nederdel begynder at titte frem. Generelt kan jeg ret godt lide Danmark, netop fordi årstiderne skifter. Selvom størstedelen af befolkningen brokker sig over vintervejret, så tror jeg at de ville blive trætte af at bo i Afrika eller et andet sted hvor der altid er varmt.
Film eller bog?
Bog. Jeg læser naturligvis en del faglitteratur i forbindelse med skolen, men også privat. Jeg læser udelukkende på engelsk hvis det er muligt.
Hyggeaften eller bytur?
Bytur… Og så alligevel. Jeg kan stadig godt lide at gå ud fra tid til anden, men det er sjældent mere end 1-2 gange om måneden.
Stærk og tyk eller slap og cuttet?
Ingen af de to appellerer til mig personligt. Jeg foretrækker ”atletisk”. Jeg synes det er direkte dumt at være så tynd som en del brugere på siden er. Omvendt synes jeg også (som tidligere nævnt) at der må være grænser for hvor meget man vil opgive for at blive bare en smule stærkere. Jeg ville være ked af at være decideret fed – også selvom det betød at jeg blev lidt stærkere. Health first – det hjælper ikke meget at være stærk, hvis man ligger i en kiste med en blodprop.
Biceps eller abs?
Abs. Jeg laver i omegnen af 10-20 sæt curls på et år. Jeg vil dog foretrække at kalde det core og jeg er ikke på den klassiske jagt efter smal talje og 6-pack. Jeg foretrækker (sjovt nok) et mere atletisk/styrkepræget look med stærke obliques og tendens til en mere ”blocky” midtsektion.
Videoer:
