Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 65568 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Jfj

Vores medlemmer har i alt skrevet 2049544 indlæg i 100419 emner

0 nye indlæg i dag


Online
I alt: 1580
Medlemmer: 2
Skjulte: 0
Gæster: 1578

Følg bodybuilding.dk på
 
   

En dopingbrugers historie
– part 2 af 3   


Skrevet: 2/10-2006 af Anonym

Denne artikel præsenteres i samarbejde med Bodylab Nutrition.

Forfatter: 'Anonym'
Skrevet: 2-10-2006

Har du ikke læst del 1 - så gør det her først.

Del 2

Så blev det tid til endnu en del af min historie. For dem der fandt del 1 stødende på nogen måde vil jeg absolut ikke anbefale at læse denne anden del. Jeg lægger ikke skjul eller låg på hverken tanker, følelser eller handlinger, men til gengæld fralægger jeg mig ethvert ansvar for at folk evt. skulle være så inkompetente at kopiere min adfærd. Denne artikel er ment som en kombination mellem underholdning og faktisk reportage af mit eget liv – og skal på ingen måde ses som en guide i brug af præstationsfremmende stoffer, salg des lige.

Første del af historie sluttede efter min ”første og sidste kur” som jeg sagde dengang – og så lige et efterfølgende besøg hos en endokrinolog.  Jeg var da kun 19 år gammel, og meget uvidende om det faktum at ”Man har et standpunkt, til man tager et nyt!”

Mens jeg var i 3 G. matematisk gymnasium, var jeg til session. Trak 5115, hvilket på daværende tidspunkt medførte en frihedsberøvelse på 10 måneder ved infanteriet.  Jeg hadede infanteriet som pesten, da det fuldkommen pillede kontinuiteten i mit liv fra hinanden. Jeg havde ikke mulighed for at komme hjem til min daværende kæreste, og vigtigst af alt, så havde jeg overhovedet ikke tid til at styrketræne. Kan huske da jeg mødte op første dag og skulle se de andre gutter an. Der var et ordentligt brød. Ikke særlig høj men vi blev hurtigt gjort opmærksom på han vejede 105 kg. Mine 88 kg syntes pludselig ikke af meget, og det begyndte da også hurtigt at falde af kroppen, da vi blev trukket gennem timevis af cardiotræning hver uge, samt det at kasernens kantine var så urimeligt dyr, at man skulle af med minimum 150 kroner i døgnet, hvis man ville have over 200 gram protein gennem sin kantinemad. Kan huske 1 liter mælk fx kostede 13 kroner, og ønskede man et ekstra stykke kød til maden skulle man slippe 15 kroner ekstra for en lille skive. Forkasteligt selv den dag i dag.  Hurtigt opdagede jeg, at jeg ligeså godt kunne glemme alt om noget der mindede om en bodybuilder karriere, mens jeg var rekrut. Sjovt nok har mange bb’ere for vane at det skal være enten eller, og det samme gjaldt mig. Så kunne jeg ligeså godt blive cardiofreak! I løbet af de første 12 uger smed jeg 12 kg og efter rekrutturen havde jeg tabt yderligere to så jeg sammenlagt var gået fra 88 til 74 kg. Nytåret lå midt i min værnepligt, og da havde vi så småt begyndt at få lidt tid til at træne i fritiden. Nytårsaften kan jeg huske, at jeg sad med vennerne derhjemme, og vi skulle lave nyttårsfortsæt. Drømmen om den muskelsvulmende krop syntes pludselig opnåelig, da jeg havde fået det indtryk at det bare handlede om at få ekstreme mængder kalorier. 100 rippede kg var mit ultimative mål inden næste nytår. Det ville sige at jeg havde sat mig for at tage 25 kg ren muskelmasse på, inden for et år, og det var oven i købet tænkt, at det skulle gøres clean. I dag ved jeg at en sådan præstation, måske kun lige er mulig, hvis man har hele medicinarsenalet til rådighed og en ekstrem vilje og punktlighed. Der er meget stor forskel på at tage 25 rent kg muskel på, og bare at tage 25 kg blandet masse på.

Ikke desto mindre skulle jeg gøre alvor af mine ord om at gøre forsøget. Jeg åd og åd, alt hvad jeg kunne komme i nærheden af. Når vi var på øvelse hamstrede jeg de andre soldaters dåsetorskerogn. Kan huske en speciel dag hvor jeg konsumerede 15 dåser torskerogn, til mine kammeraters store væmmelse og samtidige fascination. Jeg opdagede at jeg kunne æde kæmpe mængder mad, og blandt andet vandt jeg en konkurrence i skydelejren Boris, der hed 3 liter kold mælk på tid. Jeg benyttede enhver lejlighed til at træne og når jeg ikke var i nærheden af kasernen blev det til squats og armbøjninger med mine kammerater på ryggen. Jeg var fast determineret på at mit mål skulle lykkes. Jeg steg eksplosivt i vægt, men selvfølgelig gik det ikke som jeg ønskede. Det blev noget á la 50/50 fedt og muskler jeg gainede. Men jeg ville ikke høre på mine kammerater, der mente at det ikke så godt ud når jeg samtidig blev choppy. Jeg ville bare tage så mange kg på som muligt.

Jeg bestilte proteinpulver fra USA over nettet sammen med en af mine buddy’s. Pakken var meget forsinket men da vi langt om længe fik den, kan jeg huske at vi skulle afhente den på vores kompagnis komandokontor. Vi skulle åbne pakken i påsyn af en af vores overordnede, der tilsyneladende ville kontrollere, at vi ikke havde bestilt nogen former for ulovlige substanser hjem fra staterne. Men som sagt så var doping jo ikke noget jeg nogensinde kunne finde på at stifte bekendtskab med igen, så det var med ro i sindet at vi åbnede pakken.

8 måneder efter at jeg havde sat mig i hovedet at jeg ville gaine 25 kg muskler, stod jeg 32 kg tungere på vægten. Jeg var blevet et ordentligt brød på 106 kg og det var sket 100 % clean. Men desværre så stemte mit indre billede af mig, som ham med den perfekte symmetri, ikke helt overens med hvad jeg så i spejlet! Godt nok var jeg stor. Min ryg var meget bred efter en masse dødløft og pulldowns og jeg fik skrabesår mellem lårene når jeg gik pga. squats.

Sidst i forløbet som soldat begyndte jeg at snakke meget med en gut fra min deling. Han indrømmede over for mig at han havde spist noget der hed Thai’er på et tidspunkt og han havde taget 8 kg på på 8 uger. Jeg måtte endelig ikke sige det til nogen. Samme fyr snakkede om at han havde hørt om et stof der hed ”Superdeca”. Et steroid man skulle tage, og så behøvede man hverken tænke på at spise eller træne, man voksede uanset hvad. Han kendte en der havde gainet 15 kg på 8 uger. Jeg havde jo prøvet deca uden nær den samme succes. Men denne ”superdeca” det lød jo noget tillokkende. Måske det var det forkerte jeg havde fået fat i den gang jeg havde min debut. Militærlivet er meget ensformigt, og umiddelbart så handler det kun om at makke ret og så ellers få opfyldt den nederste del af behovspyramiden. De primitive værdier, hvem er stærkest, hvem er hurtigst, hvem er størst og hvem har flest damehistorier, det er det, der er afgørende for ens rangering i hakkeordenen. Jeg var et nemt offer for den fælde af dyrisk adfærd, og det støttede jo kun mit fokus mod styrketræning 100 %. Heldigvis blev det ved snakken om ”superdeca’en” og jeg skulle da også siden erfare at det var det pure opspind. ”Super” bliver af og til brugt i salgsøjemed af rockere og des lige primitive væsener.

Efter militæret begyndte jeg at læse nogen forberedelsesfag til universitet, og kom dermed også på SU igen. Så en lidt sjov og mørkere plet i min kosttilskudshistorie er, da jeg troppede op sammen med min mor på det lokale foderstof for at købe 50 kg smågrisefodder. Min far arbejdede med folk der var specialister i dyreernæring, og på hans forespørgsel mente de at smågrisefodder, var fortræffeligt til menneskeføde. 150 kroner for sådan en sæk.  Men succesen var kort. Jeg måtte kæmpe med at få foderpillerne ned, der først skulle stå i blød inden de overhovedet kunne blendes til en vammel ildelugtende grød.  Jeg kan tydeligt huske hvordan jeg både havde kvalme før, under og efter, jeg indtog sådan en portion. Men jeg kom igennem 5 kg af sækken, utroligt nok, inden resten blev kasseret. Det vat faktisk ikke den elendige smag der gjorde udslaget, men derimod da jeg opdagede at sojaproteiner indeholder et stof med østrogenlignende effekt der hedder isoflavon. Ekstremt lidt heldigt at indtage hvis man er mand, og gerne vil bevare sin sædkvalitet og et højt naturligt testosteronniveau.

Siden hen startede jeg på universitetet. Vil af hensyn til min anonymitet ikke udspecificere hvad jeg læste, men det var noget der omfattede kemi og biologi. En meget stor del af mit liv var centreret om styrketræning, og jeg syntes da egentlig også jeg faldt lidt ved siden af mange af de andre, fra mit hold. Vi havde den sædvanlige rusuge hvor vi skulle lave en masse julelege instrueret af vores tutorer. Blandt andet skulle vi lave tøjkæde, hvilket går ud på at holdet skal smide så meget tøj som muligt og danne en så lang kæde som muligt af det. Jeg smed mine bukser, men mere blev det ikke til. I mit hoved var min krop overhovedet ikke i nærheden af at være præsentabel. Jeg var en temmelig stor fyr og temmelig muskuløs, men de ekstra kg jeg havde på sidebenene, gjorde at jeg var for blufærdig. Til gengæld scorede jeg gode points for gruppen, da vi skulle finde på noget ekstraordinært for at score points hos tutorerne. Jeg lavede en masse armbøjninger med nogen af tøserne fra klassen, på ryggen. Følte mig virkelig stolt over at få lov at vise hvad jeg virkelig bestod af. I dag er det værd at lægge mærke til, at det igen var de primitive værdier, der var afgørende for mit selvværd.  Om end ser jeg det desværre stadig som sandt, at disse værdier også vejer meget tungt i dagens samfund, men det er ikke afgørende som mange unge tror.

På universitetet kom jeg i kontakt med nogle læger der lavede medicinske forsøg. Jeg blev helt vild, da jeg fik nys om, at de havde et forsøg, hvor man fik væksthormon i 8 uger. Godt nok kun 1,5 enheder om dagen, men det var helt legalt. Forsøget skulle vise noget om Hgh’s indflydelse på lipider i blodet. Til min skuffelse fandt jeg hurtigt ud af at jeg var for tung til at være med i dette forsøg. De havde nogle helt fastlagte rammer for hvor høje og hvor tunge, de folk de skulle bruge i forsøget måtte være. Til mit held havde de så et andet forsøg. Her fik jeg lov at deltage. I forsøget skulle jeg have sprøjtet isotopmærket triglycerid i årene, og så skulle de med diverse test, finde ud af hvordan jeg omsatte det. Jeg skulle have rumhjelm på for at kontrollere min respiration, jeg fik taget muskel og fedtbioposier, samt at de tappede blod fra mig. Men det sjove ved dette forsøg var at jeg aftenen inden den store torturdag skulle ligge i ”faste” på afdelingen, mig og en anden forsøgskanin alene på en hel eksperimentalafdeling. Min moral var da rimelig høj, men det var alligevel for spændende med alle de skabe, instrumenter etc. til at jeg bare kunne blive liggende i min seng. Så jeg gik som et andet barn på opdagelse. Og der i det første, det største køleskab, jeg åbnede stod det: Kassevis med HGH fra Novo Nordisk. Havde jeg set det bare 6 måneder senere, havde jeg straks fået lagt en plan til hvordan jeg skulle lette så meget Novo vækst ud som muligt. I køleskabslågen stod de fine rør med 100 enheder i hver strålende og smilede til mig. Heldigt nok for mig at jeg ikke gjorde noget dumt, selvom det ville være fristende for enhver bodybuilder. I den verden er et køleskab fyldt med Novo vækst noget nær et syn for guder - et sandt Eldorado! Men jeg rørte det ikke, for doping var jo stadig ikke just min store interesse. 2 minutter efter skulle jeg da også præstere at udløse en alarm, fordi jeg hev i et håndtag jeg ikke skulle røre. Så kom der en vagt drønene på en elscooter for at se hvem urostifteren var, og jeg måtte pænt finde tilbage til min fasteseng.

Forinden jeg deltog i det medicinske forsøg, var jeg begyndt at spise en del ThermaPower også kaldet ECA stack (efedrin, koffein, aspirin). Jeg havde prøvet det i flere omgange også i gymnasiet, men forbandt det på ingen måde med doping. Første gang jeg prøvede midlet var i forbindelse med en fest i 2. G. Jeg var vist ret beruset og af en og anden grund indtog jeg 6 caps som min første dosis. Efterfølgende sov jeg ikke i 48 timer. Thermopower var noget jeg brugte on/off gennem gymnasiet og i starten mens jeg gik på universitetet. Primært som en stimulans fordi jeg altid har haft et enormt søvnbehov og svært ved at komme op om morgenen. Jeg tabte mig ca. 5 kg efter jeg startede på universitetet. Min familie har altid haft lidt tendens til depression og jeg kan med rette sige at Thermapower bestemt ikke forbedrer symptomerne. Den dag i dag skal jeg prygles til at indtage ECA, da det rimeligt sikkert er dette der var medskyldig i at jeg i en længere årrække fra gymnasiet og frem var nødt til at tage antidepressiv medicin. ECA umuliggør en forbedring af tilstanden og forværrer den i mange tilfælde, da det sætter kroppen under stort stress og vist nok mindsker blodtilførslen, eller på anden måde hæmmer, de dele af hypofysen der udskiller serotonin som er altafgørende for vores humør.

Min definitive indgangsvinkel til doping var Internettet. Her kan alle og enhver læse lige præcis det DE ønsker at læse om det stof de ønsker at deltage, på godt og ondt. Det var gennem Motiononline at jeg kom i kontakt med de første dopingbrugere, og primært fra Bodyhouse, samt amerikanske boards, at jeg hentede min viden. Lige efter 1 semester på universitetet mødtes jeg med nogle andre universitetsstuderende, som jeg havde truffet over Motiononline. Det var en flok fyre som jeg lynhurtigt fald i hak med, og det viste sig at vi kunne snakke om alt, samt at de havde nogenlunde samme indstilling til tilværelsen som jeg. Som altid i fitnessmiljøet så fører man ikke en samtale uden at snakke om doping, og jeg følte mig tryg nok ved mine nye kammerater, til at jeg fortalte at jeg havde prøvet det engang. Vupti – og snakken kørte. Mine to nye ”bodies” var bestemt ikke uskyldige, og havde da også taget lidt af hvert. Samme aften jeg mødtes med dem bænkede jeg 5 reps med 130 kg i centeret uden problemer – clean!

Mit forhold til Motiononline drengene udviklede sig hurtigt til et solidt venskab og meget kort tid efter, sad jeg til fest hos dem. Jeg begyndte så småt at tro på at den eneste vej til succes rent kropsmæssigt, var igennem indtagelse af kontroversielle substanser. Jeg spurgte mine kammerater om de ikke kunne skaffe mig HCG og tamoxifen, for at jeg bare kunne øge min naturlige testosteronproduktion. Det lød væsentligt mere tiltalende for mig, end at skulle erstatte den med exogent tilførte steroider. Hcg står for Human chorionic gonadotropin og er et stof som efterligner hypofysens Lh. Lh stimulerer hos mænd de Leydiske celler i bitestiklerne, og det er dem der producerer testosteron. HCG blev oprindeligt udvundet af gravide kvinders urin men bliver i dag fremstillet ved rekombinant DNA teknologi.

Tamoxifen er et såkaldt antiøstrogen. Det ligner østrogen i struktur og binder sig derfor til kroppens østrogenreceptorer, men uden at udløse en østrogeneffekt. Det sidder bare på receptoren og blokerer for egentligt østrogen. Testosteronproduktionen bliver styret af LH. Mere LH = mere testosteron. En del af den dannede testosteron aromatiseres (omdannes) af nogle enzymer til østrogen. Det er primært den omdannede mængde af østrogen som giver et negativt feedbacksvar til Hypofysen der laver LH. Mere østrogen betyder at man får mindre testosteron. Men bruger man Tamoxifen så ”tror” eller registrerer hypofysen ikke at der er overskydende østrogen i kroppen og den producerer mere Lh som får testiklerne til at producerer mere testosteron.

Ovenstående er på ingen måde en fyldestgørende forklaring og alligevel ret komplekst at forstå. For ens egen naturlige testosteronproduktion er der 5-6 vigtige endokrine faktorer der spiller ind ud over LH. Alfa og Omega er at mængden af testosteron i blodet samt kalorieoverskud og højt proteinindtag, er afgørende for i hvor høj grad din krop giver respons på styrketræning, i form af hypertrofi (muskelvækst).

For en meget lille sum erhvervede jeg mig nu 3x1500 units ampuller med HCG og 30 stk tamoxifentabletter. Først tog jeg HCG’en for at stimulere testiklerne direkte, hvilket faktisk medfører et fald i LH, men senere gør dem mere modtagelige for LH som følge af indtagelse af tamoxifen. Så der sad jeg pludselig igen, på mit værelse med en sprøjte i hånden. Men det var i ”Den naturlige testosteronproduktions” navn, og derfor kunne jeg umiddelbart ikke se noget forkert i det. Gud havde åbenbart ikke skabt mig med et enormt naturligt potentiale og det faktum skulle ikke forhindre mig i at gøre noget ved det selv. Som følge af den kortvarige behandling, syntes jeg faktisk at kunne mærke i lille stigning i liderlighed og mine boller hang noget mere end sædvanligt, men det var forbigående. Træningsmæssigt har al form for indtagelse af substanser en enorm psykologisk effekt. Også derfor at jeg i ”del 1” om første gang jeg tog hormoner kunne berette hvordan jeg med det samme følte mig meget stærkere.  Psyken er essentiel i bodybuilding og i sidste ende er det den der afgør din succes, steroider eller ej. Har du ikke evnen til at presse dig selv til det yderste, den mentale kapacitet til at sætte dig ordentligt ind i kost og ernæring, samt standhaftigheden til at overholde en diæt og en træningsrutine, så kan du godt glemme alt om at få succes i bodybuilding. Netop derfor ser man at mange steroidmisbruge, ikke er særligt prangende at se på. Nok bliver de store, men de kommer aldrig nær det succeskriterium, de stiller for dem selv. Netop som resultat af en svag psyke, den samme svage mentalitet der i første omgang drev dem ud i et dopingmisbrug. Men det skal siges – og det er meget vigtigt, at der findes en stor gruppe dedikerede bodybuildere i Danmark, som tager hormoner og som har ryggrad til at gøre alt som det skal gøres for at opnå optimale resultater!

Efter denne episode med HCG og tamoxifen, begyndte jeg virkelig at læse på nettet om brug af anabolske steroider. 95 % af det læste var i såkaldte debatfora og artikler uden kildeanvisninger. Det blev hurtigt til et virtuelt, virkelighedsfjernt spind, hvor jeg bare klikkede mig gennem alle de indlæg og artikler som jeg gerne ville læse. Jeg kendte udmærket godt til rygterne om impotens, kraftig acne, åreforkalkning, sukkersyge og så videre men disse trusler var, efter hvad jeg kunne læse mig til, lige så sjældent, som at få indre blødninger af Panodil.  Jeg er desværre ikke psykolog, men min underbevidsthed må virkelig have arbejdet på højtryk med forskellige forsvarsmekanismer, for at selektere og retfærdiggøre de artikler og indlæg jeg læste. I løbet af kort tid var jeg mentalt omvendt. Min krop skulle endelig nå det sublime mål, den så inderligt gerne ville og ideen om at tage steroider, var ikke længere et spørgsmål om mit eget liv og helbred, men bare et spørgsmål i forhold til moral omkring at skulle lyve for uforstående forældre og venner. Løgnen fandtes der heldigvis også en undskyldning for. ”Folk der ikke tage steroider fatter ikke hvad det handler om”, er vist nok det mest almindeligt brugte argument. ”Os steroidmisbrugere er jo hverken onde, sadistiske eller begår nogen form for skade på andre”. Ja det er korrekt. Langt størstedelen af alle de misbrugere jeg har truffet IRL, men kommet i kontakt med gennem nettet, er helt igennem fine, ærlige og kærlige mennesker. Men de har en ting til fælles, deres selvværd handler ikke om hvem de ”er” men om hvad de gør, har og kan!

En aften sad jeg til fest med mine nye venner fra universitetet. En lille lukket kreds af styrketrænere. Jeg fik dem forklaret at jeg gerne ville tage skridtet videre og blive bodybuilder for ”real”. Når jeg sidder her og skriver disse ord er det ikke uden en hvis selvforagt, over hvilken dum kastebold jeg har været for medier, venners syn på mig og min egen forvrængede selvopfattelse.
Til min store glæde, så kunne mine venner hive en kasse frem fra under sengen. Der var en blanding af forstummelse og ærefrygt da skattekisten blev lukket op. Der i lå en masse æsker med diverse piller, 10ml’s vialer, 1ml’s ampuller og asorterede sprøjter, mediswabs og kanyler.

8 uger på tren og test. 1000 mg testosteron i ugen og 100 mg trenbolone acetate eod (every other day). Efterfulgt af en PCT (post cycle therapy) med HCG og nolvadex præcis 21 dage efter sidste injektion med testosteron enanthate. Hullet på 21 dage til jeg skulle begynde min PCT var for at den sidste injektion af testosteron skulle nå at blive uvirksom i kroppen, så min egenproduktion hurtigt kunne komme op at stå igen. I mine øjne kunne det ikke gøres mere sikkert, og jeg var overbevist om, at det nok skulle give og at der ikke ville være efterfølgende problemer. Inden jeg havde taget de første ampuller havde jeg allerede en plan om hvordan der kun skulle gå et par måneder inden jeg skulle i gang med min 3. kur, for at sikre at jeg kunne opfylde den ønskede muskulære progression, som jeg paradoksalt nok, ikke engang havde en klar definition i mit eget hoved af.

Som sagt fik jeg trenbolone og testosteron. Når man taler om steroider, deler man tit deres egenskaber op i anabolske og androgene egenskaber. De anabolske egenskaber er dem man ønsker i form af hypertrofi (muskelvækst). De andre er de androgene virkninger, og det er dem man karakteriserer som bivirkninger. De androgene er dem der gør at vi adskiller os fra kvinder. Det vil sige øget hårvækst, dybere stemme, større talgproduktion i huden, øget aggressivitet, større sexdrive, vækst af prostata etc. Kvinder vil ved indtagelse af steroider med meget androgen karakter opleve alle disse bivirkninger samt vækst af klitoris. Trenbolone er et af de mest androgene steroider på markedet men også et af de mest anabolske. Da jeg kombinerede det med testosteron, fik jeg en nærmest eksplosiv start. I løbet af få dage begyndte jeg at kunne mærke der skete noget i min krop. Jeg fik de sygeste pump til træning og sammen med de psykologiske faktorer, blev min styrke boostet til det umenneskelige. Jeg havde aldrig haft så vild en motivation før. Jeg kunne trække sæt efter sæt i dødløft med maksimalvægt af hvad jeg før havde præsteret, og en vild dyrisk følelse i kroppen gav mig en på samme tid skræmmende, samme tid uundværlig rus af POWER. Jeg oplevede en voldsom vægtstigning på de 8 uger. 15 kg i alt tror jeg det blev til, og det var hårde kg med en relativ væskeophobning. Det var her jeg for første gang lagde mærke til, at jeg lettere blev irritabel. Mine venner der var velvidende om mit steroidforbrug syntes det var sjovt, og kunne godt finde på at prikke lidt til mig, for at drille mig og prøve mit temperament af. Kan huske en særlig episode hvor jeg fulgtes med vennerne ned til styrkecenteret, men det endte med at jeg gik 50 meter foran dem fordi jeg syntes de var nogle værre idioter, som følge af deres ”poking the beast with a stick” drillerier!

Jeg påbegyndte min PCT som planlagt, men allerede efter 1 uge i min PCT,’ var det som om luften fes af ballonen. Primært har det nok været væskeophobningen der forlod kroppen, men kiloene der svandt den vej og den hurtigt dalende styrke, var nok til at knække min motivation. Jeg kæmpede en brav kamp for at holde mine kg og jeg var nøje dækket ind med kalorieoverskud og minimum 2,5 gram protein pr kg pr dag. Det ændrede dog ikke på at jeg blev blødere og blødere, samtidig med at jeg fik et par kommentarer i centeret i retning af om jeg ikke havde tabt mig lidt. Det skulle fandeme være løgn!   Jeg gjorde jo alt som det var foreskrevet og alligevel kunne jeg ikke blive ved med at se ud som jeg gjorde mens jeg var på steroider!  Jeg holdt lige præcis 3 uger off hvor jeg kørte PCT og så startede jeg igen. Denne gang var det på ren testosteron sammen med oxymetholone også kaldet Oxy’er. Oxy er berygtet for at sætte et stort stress på leveren, da det er et oralt steroid, hvilket betyder at det indtages i form af piller. 99 % af alle orale steroider har det til fælles at de har en lille sidegruppe på det aktive molekyle, der gør at det har en længere halveringstid i blodet. Man siger at steroidet er 17-alpha-alkyliseret fordi det har en methylgruppe på det 17 carbonatom i steroidskelettet.. Leveren skal arbejde hårdere for at nedbryde 17-aa-steroider og derfor giver det som oftest udslag i forhøjede leverenzymværdier. Jeg var dog ligeglad, for det havde jo været en forholdsvis skånsom og mild kur jeg lige havde været på, og jeg var hverken gul i øjnene, pissede grønt eller syg på anden måde. Under denne 3. kur forsøgte jeg at dyrke lidt cardio, samt at jeg skar ned på kulhydraterne mens jeg forhøjede proteinindtaget. Og det gik også rigtig godt. Min fedtprocent nåede aldrig under 10 men jeg husker tydeligt min egen fascination og ikke mindst vennernes da nåede op på 110 kg, stenhård og med en synlig, om end ikke hugget, sixpack.

Den store mængde steroider var skyld i en ret så massiv væskeophobning og som følge af dette et abnormt højt blodtryk. Mine plejeforældre købte på et tidspunkt en blodtryksmåler og jeg var ikke mindre end skræmt da jeg på en helt almindelig rolig dag i sengen kunne vise et blodtryk på 160 over 90. Det skal siges at et normalt ”flot” blodtryk er 120 over 60 og enhver indlægsseddel i blodtryksapparater foreskriver at man straks bør søge læge, hvis man havde et blodtryk der var i nærheden af mit.  Men jeg slog det jo hen – steroiderne var årsagen og det skulle jo kun være for en kort tid. Trykket i mine årer forårsagede at jeg tit begyndte at få spontant næseblod. Har ellers aldrig haft tendens til at få næseblod, men nu begyndte det til forelæsninger, eller bare når jeg havde hovedet nedad. Trenbolone sammen med oxy var nok årsagen til at jeg en specifik dag havde næseblod næsten 10 gange på en dag!

I min hjemby begyndte folk at spørge til mig, om jeg kunne skaffe noget, og jo jeg havde da mine venner fra universitetet. Det blev en nem handel. Jeg fik en bestilling og pengene med det samme. Tog 50% mere end hvad jeg skulle give for steroiderne, og delte så overskuddet med vennerne som havde købt det hjem fra udlandet. Jeg havde netop tjent mine første penge på at sælge krudt.
Mine venner fra uni var nogle virkelig sympatiske, kærlige og eftertænksomme mennesker, og de havde ikke spor mod at lade mig deltage i deres forretninger, som primært bare dækkede vores eget forbrug af steroider samt gode middage på restauranter, hvilket det blev til flere gange i ugen.
Jeg begyndte for alvor at surfe nettet tyndt og ved hjælp fra krypteret mail, fik jeg en 5-6 gode kontakter fra Danmark, England, Polen og Rumænien.   

Disse udenlandske steroidsælgere kaldes for ”Sources” og er i langt de fleste tilfælde, unge mennesker som jeg selv, det har fået øjnene for en lukrativ forretning, der er i handel med præstationsfremmende medicin. Disse ”Sources” korresponderer udelukkende ved hjælp af tungt krypterede e-mails, modtager og afsender kun pakker fra postbokse som er oprettet med falske id. Betaling sker ved bankoverførsler til små mærkelige lande, som ”sourcen” nok aldrig har sat sine fødder i. Mest udbredt er PayPal, WesternUnion og overførsel af penge via internetcasinoer. Det kan virke meget komplekst, men har man først lugtet de nemme og sikre penge, så er det næsten ikke til at lade være med at tjene dem. En Source har den fordel at han/hun har kapital til at købe stort ind, og dermed kan få tingene meget, meget billigt. Det kommer så kunden til fordel, når han kan købe ”bulk” dvs. større mængder. Og det var netop det som jeg begyndte at gøre sammen med mine venner. Tror at vi i første omgang købte 400 ampuller med testosteron fra Rumænien og siden hen blev det til 1000 50 mg’s tabletter med stanozolon (winstrol). I storbyerne er det nemt at omsætte steroider, da efterspørgslen er enorm og udbuddet er forholdsvis lille.

Tilbage til min 3 kur. Den gik fint og jeg opnåede virkelig de resultater jeg gerne ville. Men tiden kom og jeg skulle off igen. PCT’en var utrolig smertefuld psykisk. Jeg sled i det og mente faktisk at jeg beholdt meget af styrken, men der røg nogle kg da jeg var off, og jeg følte mig træt, uoplagt og deprimeret. Jeg følte mig lille og fed (skønt det ikke var tilfældet). Vores forretning havde udviklet sig til at vi tjente fint ved siden af vores sparsomme SU. Vi havde en til at modtage pakker for os og ellers var det mig der opbevarede det meste af krudtet på mit værelse, i et pengeskab, vi havde købt til formålet. Pengeskabet var nu ikke så meget for at forhindre tyveri, men nærmere fordi vi så krudtlageret som helligt og derfor ikke skulle være tilgængeligt for alle. Min daværende kæreste havde efterhånden nogle ret velbegrundede mistanker om hvad jeg foretog mig i min fritid. Til min rædsel, forlangte hun en dag at se hvad jeg gemte i pengeskabet. Hendes argument var, at hun mente, hun havde krav på at se det, i så fald der gemte sig noget der gjorde, hende og jeg ikke skulle være sammen længere. Jeg slog koldt vand i blodet, og tyede til bodybuilderens strategi nr 1: Benægtelse! Jeg åbnede skabet og viste hende ampullerne. Fortalte hende om vores forretning med slankemidler og om hvor geniale disse ampuller med olie var til at tabe fedt. Man skulle bare knække dem og drikke indholdet og så kom resultaterne af sig selv. Det var den fedeste løgn, men min kæreste havde vist aldrig set en ampul før og valgte at æde løgnen. Siden hen har jeg erfaret at mange pigekærester til bodybuildere, vælger at lukke øjnene og lade deres fyre gøre som de gør. Mange af disse piger har ikke meget selvværd og for mig at se passer de oftest på den psykologiske betegnelse ”falliske kvinder”. De har et unægtelig behov for at have en virkelig maskulin mand for at føle sig hele. Til beskrivelsen af disse kvinder hører yderligere også nogle klamme freudianske begreber, jeg ikke vil komme ind på her.

I centeret hvor jeg trænede var jeg også sideløbende ansat som instruktør. Ugentligt sad jeg paradoksalt nok, med unge håbefulde knægte og gav dem råd om, hvordan de skulle opnå den perfekte krop. Og selvfølgelig forklarede jeg dem at de skulle holde sig langt fra doping, selvom det på daværende tidspunkt, var min overbevisning at doping var den eneste vej frem.  En af mine medinstruktører var diabetiker – og af ham købte jeg en Novo-rapid pen. Det er hurtigt virkende insulin. Insulin producerer kroppen selv i bugspytkirtlen, og dets funktion er at øge sukkers optagelighed i cellerne. Man kan sige at Insulin ”åbner” en slags fødeporte i cellen, primært for glucose. Når disse ”porte” åbnes og man får rigelige mængder sukker (glucose) så øges optageligheden af protein, kreatin og desværre også fedt. Med korrekt afvejet diæt kan insulin i bodybuilding sammenhæng værre præstationsfremmende, men det er også pisse farligt. For meget insulin kan bringe dig i hypoglykæmi – et stadie hvor dit blod er fuldkommen drænet for sukker og du går i chok, med døden som følge hvis du ikke får blodsukkeret op i en fart. Bruger man meget insulin over længere tid kan man udvikle ”Insulinresistens” også kendt som Type II diabetes eller gammelmandssukkersyge.  Som bodybuilder og begyndende insulinbruger har man en guideline, der siger 10 gram kulhydrat pr ”unit” insulin. Denne guideline fulgte jeg og efter min træning skød jeg 10 units insulin på lokummet og drak efterfølgende 1 L Mathilde og en shake for at være på den sikre side. Novo-rapid peaker efter 2 timer og er uvirksomt efter 5 timer.  Efter min træning og insulinskud, skulle jeg have time med en ny i centeret. Mens jeg sad og forklarede vedkommende om kost og korrekt træning. Pludselig begyndte det at føles anderledes, jeg blev lidt svimmel og inden jeg vidste af det var hele min krop badet i sved. Jeg rystede på hænderne – helt vildt endda og fik kvalme. Kunne godt regne ud hvad der var ved at ske, insulinchok men jeg kunne ikke regne ud hvorfor? Fik forklaret min elev at jeg lige skulle på wc og ræsede ned i receptionen og fik fat i nogle sukkerknalder og et par bananer som jeg hurtigt fortærede. Jeg tror ikke der gik 5 minutter før jeg var helt tilbage på toppen igen, men det var en ubehagelig og skræmmende oplevelse. Grunden til at jeg kom tæt på insulinchok skyldtes, tror jeg, at sukkeret i Mathilde er meget hurtigt optageligt og at min krop derfor selv havde omsat det inden insulinen jeg havde sprøjtet ind, peakede efter 2 timer. I dag ved jeg også at folk der roder med insulin bruger en kombineret mængde af simple og komplekse kulhydrater for at undgå et crash i blodsukkeret som jeg gjorde.

Jeg var så opslugt af min verden med steroider, bodybuilding og salg at alt andet efterhånden blev tilsidesat. Mine ikke-misbruger venner blev efterhånden tilsidesat for steroidbrugerne, og samtaleemnerne var som regel aldrig andet end, steroider, træning, sex og mad. Sådan skulle der gå over et år hvor jeg nærmest kørte ON konstant, kun afbrudt af nogle små 3 ugers pauser, som jeg bildte mig selv ind, var nok til at få min endokrinologi i balance. Jeg doblede jo bare doserne på PCT produkterne og dermed var problemet jo i mine øjne løst. Jeg kørte aldrig helt ekstreme doser, men meget af tiden var jeg oppe på omkring 2000 mg i ugen af blandede steroider.

Jeg holdt op med at vokse da jeg lå omkring de 110 kg. Den hårde træning og de mange tunge sæt gav sig til udtryk i en del småskavanker, så jeg aldrig kunne træne hele kroppen 100%. I modsætning til prof. bodybuildere, valgte jeg aldrig at dyrke cardio. Jeg var skrækslagen for at tabe mig, også selvom alle sagde til mig at det ville være meget pænere. Jeg ville ikke være normal størrelse, ville bare værre større end alle andre. Det begyndte at gå mig dårligt i mit studie da jeg mistede motivationen til at læse. Ville man have det optimale ud af det studie jeg havde valgt, så var der hverken tid til træning eller venner, i den grad jeg dyrkede det. Generelt har jeg aldrig haft megen selvdisciplin i forhold til skolen, og i dag tror jeg at jeg fik forløsning for noget af den dårlige samvittighed, som følge af min nedprioritering af skolen, ved at have en relativdisciplineret træningsplan. Man kan sige jeg flygtede fra realiteterne ved at flytte alt mit fokus over på bodybuilding og steroider. Efter at have kørt på med den hårde stil i næsten halvandet år indså jeg at det var på tide at gå off for real. Jeg voksede slet ikke, og den dårlige samvittighed var for alvor begyndt at melde sig. Jeg havde slet ikke det samme drive længere, og steroiderne var bare blevet en naturlig del af min dagligdag, ligesom almindelige mennesker spiser vitaminpiller til aftensmaden.. 

Der ud over blev der også sat en stopper for mit salg af steroider. Jeg havde altid haft en del paranoia over for om politiet nu lyttede telefoner eller om nogen skulle stikke os, men jeg følte mig alligevel temmelig tryg for vi tog vores forholdsregler og straffen var trods alt ikke alvorlig, for de mængder vi lå inde med. Truslen skulle komme fra en helt anden front, og må ærligt indrømme jeg ikke følte mig særlig stor og stærk da jeg en dag blev holdt op af et par HA rockere samt deres stik i rend drenge. Det kan siges meget simpelt: De fik mig til at fatte budskabet, om at jeg ikke skulle sælge i deres distrikt. Jeg indså rimelig hurtigt at de ikke var til at bide skeer med og at jeg havde alt for meget at tabe, hvis jeg forsøgte at gøre noget. Der er ikke noget at gøre mod folk som HA med mindre man er villig til at likvidere hele banden på én gang. Jeg kunne selvfølgelig også have valgt deres ide, som gik ud på at jeg for fremtiden skulle købe af dem og så sælge videre, men deres priser var fuldkommen idiotiske så jeg valgte at trække mig helt ud af branchen. Det var nok også et fint tidspunkt for i løbet af de 18 måneder jeg havde lavet forretninger, havde jeg efterhånden fået mig nogle ret iørefaldende kælenavne som ”Doktor” og ”Det rullende apotek”. Det sidste fordi jeg yndede at køre rundt med en kasse med alverden fitnessgodter i bagagerummet på min bil. 

Dette er slutningen på del 2 af 3 dele. Del tre kommer til at være en tragisk historie om mig selv og nogle af mine venner. Om hvordan jeg lige røg i igen og hvordan det for alvor lykkedes at køre mig i sænk, så det blandt andet resulterede i et hospitalsophold, inden jeg begyndte at opfatte det var virkelig alvor. Om hvordan jeg skulle opleve mit livs mareridt – min bedste vens død. Selvforagten og den meget hårde depression som følge af delvis impotens og hvordan jeg atter forsøgte at afhjælpe dette ved brug af steroider igen igen. Med mine meget lange artikler forsøger jeg ikke at fordømme eller skræmme folk fra et evt. misbrug. Jeg ved at jeg ikke har valgt den mest fornuftige måde at gøre tingene på. Jeg var røget ud i en glidebane, der skulle gribe en del om sig, og i dag står jeg og ved ikke hvilken pris jeg kommer til at betale senere i livet. Jeg har mange venner som stadig sidder i et misbrug af steroider uden at fatte alvoren, for der er som regel ingen problemer mens man er på. Nogen prof. bodybuildere vil måske kalde mig en værre uambitiøs idiot, for jeg har ikke haft et klart defineret mål med min brug af steroider. Jeg vil aldrig forsvare mig selv, og fortryder mine handlinger – mit eneste mål er at jeg med disse artikler vil fortælle min historie og måske, kun måske er der nogen der kan identificere sig med mig og mine handlinger. Nogen som fatter tomheden og formår at stoppe, helst inden det griber alt for vidt om sig, og bedst stopper inden de starter. Men nu stopper del 2 inden jeg bliver stemplet alt for meget til at være en hellig idiot.

Kom med din kommentar til artiklen her

Artiklen er beskyttet af de ophavsretlige regler og må ikke kopieres eller på anden måde viderebenyttes uden tilladelse fra Bodylab Nutrition.

 
cron